Om Google Scholar
Google Scholar Hjælp
Avancerede søgetip
Support til biblioteker
Support til udgivere
Føj Google Scholar til dit websted
|
 |
 |
Google og Google Scholar kan gøre dine siders indhold langt mere synligt og tilgængeligt over hele verden. Vi samarbejder med udgivere af videnskabelige oplysninger om at indeksere fagfolks anmeldelser af afhandlinger, specialer, dokumentudkast, uddrag og tekniske rapporter inden for alle forskningsdiscipliner og gøre det muligt at søge efter dem på Google og Google Scholar. Denne side indeholder oplysninger om vores politikker og tekniske oplysninger til videnskabelige sammenslutninger og udgivere af videnskabeligt materiale.
| Politik i forhold til udgivere |
Flere udgaver af et værk grupperes for at forbedre dets placering. Inden for mange forskningsområder kan der forekomme flere udgaver af et værk i form af dokumentudkast og konferencedokumenter, før værket offentliggøres i et tidsskrift. Udover den autoritative, offentliggjorte udgave henvises der ofte til disse foreløbige udgaver af et værk. Antallet af henvisninger til et bestemt værk er et vigtigt element ved indplaceringen af det i Google Scholars søgeresultater. Ved at gruppere udgaverne kan vi samle alle henvisninger til alle udgaver af værket. I praksis kan dette forbedre en artikels placering i søgeresultaterne væsentligt.
Udgiverens udgave med hele teksten er den primære udgave, hvis den er blevet indekseret. Hvis der indekseres flere udgaver af et værk, vælger vi hele den autoritative tekst fra udgiveren som den primære udgave. Dette kan vi kun gøre, hvis vi har held til at finde, gennemgå og bearbejde hele teksten i udgiveren’s udgave.
Udgiverne har kontrol over adgangen til deres artikler. Vi samarbejder med udgiverne med henblik på at bevare deres kontrol over adgangen til deres værkers indhold, og vi lagrer kun artikler og dokumenter, der ikke er underlagt adgangskontrol. Udgiverne kan hjælpe os ved at udpege de områder på deres websteder, der er underlagt adgangskontrol. Klik her for at få yderligere oplysninger.
Googles brugere skal som minimum tilbydes et komplet uddrag. Dette er et afgørende element ved vores indekseringsprogram. I tilfælde af dokumenter med adgangsbegrænsning vil et komplet uddrag skrevet af forfatteren hjælpe brugerne med at vælge det dokument blandt søgeresultaterne, der med størst sandsynlighed indeholder de oplysninger, de søger.
Vi reagerer på klager vedrørende krænkelse af ophavsretten. Det er vores politik at besvare alle meddelelser om påståede krænkelser af ophavsretten i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning om ophavsret, Digital Millennium Copyright Act. Klik her, hvis du ønsker vejledning og yderligere oplysninger.
Almindelige spørgsmål
- Jeg udgiver videnskabelige værker. Hvordan får jeg mit indhold medtaget i Google og Google Scholar?
- Hvilke fordele er der ved at medtage mit indhold i Google og Google Scholar?
- Mit indhold er kun tilgængeligt for abonnenter. Kan I medtage det i Google Scholar?
- Det er kun uddragene af mine artikler, der er tilgængelige online. Kan I indeksere dem?
- Jeg udgiver tidsskrifter. Kan mine artikler indgå i Google Scholar?
- Jeg udgiver videnskabelige lærebøger og monografier. Kan mit indhold medtages i Google Scholar?
- Jeg repræsenterer en faglig sammenslutning. Kan I indeksere vores forskningsartikler?
- Kan I indeksere min uddannelsesinstitutions afhandlinger og tekniske rapporter?
- Kan jeg se en brugerstatistik i forhold til mit indhold?
- Tager I betaling for henvisninger fra Google Scholars søgeresultater?
- Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at I linker til en webside, der krænker min ophavsret?
Tekniske spørgsmål
- Mine artikler er i PDF-format. Vil I alligevel kunne indeksere min side?
- Hvordan kan jeg se, om en PDF-fil indeholder søgbar tekst?
- Mange af mine artikler er PDF-filer med scannede billeder. Kan I indeksere disse?
- Nogle af mine artikler er opdelt i flere filer, en fil pr. afsnit. Kan I arbejde med disse?
- Jeg genererer én PDF-fil til hver udgave af min publikation. Denne fil indeholder mange artikler. Kan den medtages i Google Scholar?
- Artikler i PDF-format kan være ret store, og det er nemt for mig at trække teksten ud af hver enkelt artikel. Kan I arbejde med rene ordsekvenser for hvert enkelt dokument?
- I gennemgår hele teksten i mit værk, men jeg kan ikke se det som det første link.
- Jeg ser et link til mine adgangskontrollerede artikler, der er 'i cache' (eller et 'Vis som HTML'-link). Det skal jeg have rettet med det samme!
- Hvordan rangerer I søgeresultaterne?
- Kan jeg gøre noget for at give mine artikler en bedre placering?
- Alle mine artikler er tilgængelige for jeres crawlere, men det er åbenbart ikke dem alle, der vises i Google Scholar. Kan jeg gøre noget for at forbedre dækningen?
- Jeg vil gerne vide mere om, hvordan Google Scholars crawler fungerer. Hvor skal jeg lede?
Almindelige spørgsmål
- Jeg udgiver videnskabelige værker. Hvordan får jeg mit indhold medtaget i Google og Google Scholar?
Dit indhold er yderst velkomment. Hvis dine værker allerede er tilgængelige online, behøver vi kun din tilladelse til, at vores crawlere får adgang til dit websted. Som nævnt ovenfor skal (som minimum) et uddrag af hvert værk være tilgængeligt for ikke-abonnenter, som kommer fra Google og Google Scholar. Send os en e-mail, så vi kan drøfte det nærmere.
- Hvilke fordele er der ved at medtage mit indhold i Google og Google Scholar?
Google og Google Scholar kan gøre dine siders indhold langt mere synligt og tilgængeligt over hele verden. Vores erfaringer viser, at udgivere af videnskabeligt materiale, der gør deres værker tilgængelige for Googles søgetjenester, normalt oplever en væsentlig trafikforøgelse. Der meldes om lignende erfaringer fra flere konferencer og workshops blandt udgivere.
- Mit indhold er kun tilgængeligt for abonnenter. Kan I medtage det i Google Scholar?
Det kan vi sagtens, hvis du blot kan vise et komplet uddrag (eller mere) til alle brugere, der når frem via Google og Google Scholar. På denne måde kan du gøre søgepersoner på internettet opmærksomme på, at dine værker findes, og samtidig forbeholde den ubegrænsede adgang for abonnenterne. Kontakt os for at få yderligere oplysninger.
- Det er kun resuméerne af mine artikler, der er tilgængelige online. Kan I indeksere dem?
Vi anbefaler kraftigt indeksering af udgaver med hele værkets tekst, hvis du vil opnå de mest effektive resultater hos Google. Men vi arbejder også med uddrag, når blot alle besøgende fra Google og Google Scholar kan se disse uddrag i deres helhed.
- Jeg udgiver tidsskrifter. Kan mine artikler indgå i Google Scholar?
Google Scholar fokuserer på videnskabeligt indhold. Vi kan desværre ikke medtage erhvervstidsskrifter eller andre mere almene tidsskrifter. Hvis du mener, at dine tidsskrifter primært henvender sig til videnskabsfolk, bedes du kontakte os.
- Jeg udgiver videnskabelige lærebøger og monografier. Kan mit indhold medtages i Google Scholar?
I øjeblikket indekserer Google Scholar kun videnskabelige artikler. Til lærebøger og monografier anbefaler vi Google Book Search.
- Jeg repræsenterer en faglig sammenslutning. Kan I indeksere vores forskningsartikler?
Ja, når blot vores robotsoftware kan gennemgå dem online. Hvis du ikke selv administrerer siden med indholdet, skal du bede din webstedsudbyder om at give vores crawlere adgang. Måske samarbejder vi allerede med din udbyder om at gøre indhold tilgængeligt, men det hjælper, hvis du gør opmærksom på, at du ønsker det. Send os en e-mail for at få yderligere oplysninger.
- Kan I indeksere min uddannelsesinstitutions afhandlinger og tekniske rapporter?
Ja, når blot vores robotsoftware kan gennemgå dem online. Bed institutionens eller afdelingens administrator om at kontakte os.
- Kan jeg se en brugerstatistik i forhold til mit indhold?
Da brugerne klikker sig vej gennem dit websted, bør din webservers logfiler omfatte al brugerstatistik.
- Tager I betaling for henvisninger fra Google Scholars søgeresultater?
Nej, bestemt ikke. Vi har ingen planer om at tage betaling for Google Scholar-henvisninger.
- Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at I linker til en webside, der krænker min ophavsret?
Det er vores politik at besvare meddelelser om påståede krænkelser i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning om ophavsret, Digital Millennium Copyright Act. Klik her, hvis du ønsker vejledning og yderligere oplysninger.
Tekniske spørgsmål
- Mine artikler er i PDF-format. Kan I alligevel godt indeksere min side?
Ja. Vi kan indeksere artikler i PDF-format, når blot de er søgbare. Vi kan også indeksere HTML, PostScript, komprimeret PostScript (ps.gz) og komprimeret PDF (pdf.gz).
- Hvordan kan jeg se, om en PDF-fil indeholder søgbar tekst?
Åbn filen i Adobe Acrobat Reader. Klik på 'Find' (ikonet med kikkerten), og kontroller, om du kan søge efter og finde flere forskellige ord på siden.
- Mange af mine artikler ligger i PDF-filer med scannede billeder. Kan I indeksere disse?
Muligvis. Vi indekserer gerne flerlags-PDF-filer med billeder og tekst i OCR-format. (OCR står for optical character recognition - optisk tegngenkendelse.) Vi kan dog ikke indeksere PDF-filer, som kun indeholder scannede billeder. Hvis du har mange scannede PDF-filer, som mangler OCR-tekst, bedes du kontakte os.
- Nogle af mine artikler er opdelt i flere filer, en fil pr. afsnit. Kan I arbejde med disse?
Det kan vi desværre ikke. Vi kan for øjeblikket kun indeksere én fil pr. artikel.
- Jeg genererer én PDF-fil til hver udgave af min publikation. Denne fil indeholder mange artikler. Kan indholdet medtages i Google Scholar?
Ikke på nuværende tidspunkt, desværre. Vi kan kun medtage én artikel pr. fil.
- Artikler i PDF-format kan være ret store, og det er nemt for mig at trække teksten ud af hver enkelt artikel. Kan I arbejde med rene ordsekvenser for hvert enkelt dokument?
Vi anbefaler kraftigt, at du bibeholder alle PDF-layoutoplysninger. Vi bruger dokumentets layout til at uddrage metadata, citater og andre oplysninger, som spiller en væsentlig rolle ved vurdering af relevans. Hvis du har problemer med dokumenters størrelse eller båndbredde til brug ved gennemgang, kan vi i samarbejde finde en egnet metode til at gennemgå dit websted. Du bedes kontakte os.
- I gennemgår hele teksten i mit værk, men jeg kan ikke se det som det første link.
Vi forsikrer dig om, at dette ikke er vores hensigt. Det kan slet og ret skyldes tekniske problemer. Vi kan f.eks. have problemer med at gennemgå din udgave eller med at uddrage vigtige oplysninger såsom forfatter og titel. Hvis du sender os et eksempel på en søgning og de fundne resultater pr. e-mail, undersøger vi gerne sagen.
- Jeg ser et link til mine adgangskontrollerede artikler, der er 'i cache' (eller et 'Vis som HTML'-link). Det skal jeg have rettet med det samme!
Naturligvis! Send os en e-mail med eksempler på, hvor disse links vises. Så undersøger vi problemet og retter det så hurtigt som muligt. Dette er utilsigtet, men kan skyldes tekniske problemer. For eksempel kan vores metodiske crawlere tilfældigvis finde en glemt, alternativ grænseflade til dit indhold. Du bliver nødt til at oplyse os om alle denne slags grænseflader, da crawlere kan opsøge steder, hvor du mindst venter at finde dem. Send os en e-mail, og så undersøger vi sagen.
Hvis du mener, at et andet websted krænker din ophavsret, bedes du se vores vejledning vedrørende DMCA-processen.
- Hvordan rangerer I søgeresultaterne?
Vi tager hensyn til en lang række faktorer, når vi rangerer søgeresultater. Du kan finde yderligere oplysninger på Google Scholars Hjælp-side.
- Kan jeg gøre noget for at give mine artikler en bedre placering?
Ja, det kan du da. Vores indekseringsalgoritmer trækker automatisk metadata, citater og andre oplysninger ud af artiklerne og bruger dem til rangeringsformål. Ved at angive autoritative metadata om dine artikler kan du lette denne proces, ligesom du kan øge sandsynligheden for, at alle henvisninger til dine artikler findes. Vi kan varmt anbefale denne fremgangsmåde. Du bedes kontakte os, hvis du ønsker at samarbejde med os om dette.
- Alle mine artikler er tilgængelige for jeres crawlere, men det er åbenbart ikke dem alle, der vises i Google Scholar. Kan jeg gøre noget for at forbedre dækningen?
Ud fra vores erfaringer foreslår vi følgende:
- Sørg for, at besøgende kan nå frem til alle dine artikler fra din hjemmeside ved at følge simple HTML-links. Det kan være en hjælp at oprette en browsergrænseflade til dit websted, hvilket desuden kan gøre det lettere for brugere at få fuldt udbytte af webstedet.
- Undgå at bruge sessions-id'er, cookies og andre sporingsparametre til vores crawler. Disse giver brugerne nyttige oplysninger, men hæmmer crawlerens funktion, da hvert enkelt dokument er knyttet til flere web-adresser.
- Giv os en liste over web-adresser til alle dine videnskabelige artikler samt metadata på artikelniveau for hver enkelt. Dette letter både gennemgang og indeksering.
- Jeg vil gerne vide mere om, hvordan Google Scholars crawler fungerer. Hvor skal jeg lede?
Google Scholars crawler fungerer på samme måde som Googles hoved-crawler. Du kan finde flere oplysninger om Googles crawlere og retningslinjer for webmastere på Googles hoved-websted.
Hvis du ønsker flere oplysninger om nogen af disse punkter, er du velkommen til at kontakte os.
|