Om Google Scholar
Google Scholar Hjælp
Avancerede søgetip
Support til biblioteker
Support til udgivere
Føj Google Scholar til dit websted
|
 |
 |
Googles mission er at organisere verdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. At gøre biblioteksadgangen til videnskabelige tekster lettere bringer os et skridt nærmere dette mål. Vi er taknemmelige over for de biblioteker og bibliotekarer, som gør det muligt.
Vi stiller en løsning til rådighed, som kan gøre det lettere for dine lånere at få adgang til elektroniske og trykte ressourcer i dit bibliotek, når de benytter Google Scholar.
| Bibliotekslinks-program |
Til biblioteker, der stiller deres ressourcer til rådighed via en linkresolver, tilbyder vi nu mulighed for at medtage et link til disse ressourcer til deres lånere som en del af Google Scholar-søgeresultaterne.
Hvordan fungerer det?
Universitetsbrugere på de deltagende skoler vil se ekstra links i Google Scholar-søgeresultaterne, som giver en nemmere adgang til deres biblioteksressourcer. Disse links fører til bibliotekets servere, som igen dirigerer dem til hele teksten i en artikel. |
| Bibliotekslinks-politikker |
Googles brug af information om elektronisk beholdning: Vi vil bruge information om den elektroniske beholdning til generering af artikellinks i vores søgeresultater til biblioteksservere. Vi deler ikke denne information med tredjeparter.
Information om brug af bibliotekets beholdning: Vi deler ikke oplysninger med tredjeparter om brugen af din elektroniske beholdning eller om samlet brug baseret på institutionelle karakteristika eller profiler.
Bibliotekerne kan trække informationen om deres elektroniske beholdning tilbage: Bibliotekerne kan bede os standse brugen af tidligere tilgængelig information om deres elektroniske beholdning enten automatisk ved at fjerne informationen om beholdningen eller manuelt ved at sende os en anmodning. Når oplysningerne ikke længere er tilgængelige for os, vil vi standse brugen heraf inden for 30 dage.
Kom godt i gang
- Jeg er bibliotekar. Hvordan tilmelder jeg mig Bibliotekslinks-programmet?
- Hvor meget koster Bibliotekslinks og Bibliotekssøgning?
- Jeg har en hjemmelavet linkresolver. Kan jeg stadig tilmelde mig Bibliotekslinks-programmet?
- Kan I vise min linkresolverknap i stedet for tekstlinket?
- Hvordan får en bruger, der ikke går på universitetet, kendskab til min biblioteksbeholdning med Google Scholar?
- Hvordan behandler I brugergodkendelse?
- Kan jeg begrænse adgangen til min beholdning og registreringsdata?
- Er det nødvendigt at opgive information om den elektroniske beholdning for at deltage i Bibliotekslinks-programmet?
Tekniske spørgsmål
- Hvad sker der, når jeg konfigurerer min linkresolver for at deltage i Google Scholar?
- Hvorfor skal I bruge IP-adresseområder for vores lånere?
- Hvordan gør jeg adgangen mere enkel for andre end universitetsstuderende, og fakulteter, som ikke bruger vores skoles netværk?
- Hvorfor skal I kende vores elektroniske beholdning?
- Placerer I vores elektroniske beholdning højere end vores trykte beholdning?
- Skal I vide, hvem jeg har licens fra til min beholdning?
- Deler I vores beholdning eller registreringsdata med andre?
- Hvis I har vores beholdning, hvorfor skal vi så have en linkresolver?
Kom godt i gang
- Jeg er bibliotekar. Hvordan tilmelder jeg mig Bibliotekslinks-programmet?
Vi samarbejder med leverandører af linkresolvere for at gøre det nemmere for biblioteker at deltage i dette program. For mange kan det være lige så enkelt som en konfigurationsindstilling i deres linkresolver. Få flere oplysninger hos din leverandør af linkresolver.
- Hvor meget koster Bibliotekslinks og Bibliotekssøgning?
Vi tager den bedst mulige pris: Begge tjenester er gratis.
- Jeg har en hjemmelavet linkresolver. Kan jeg stadig tilmelde mig Bibliotekslinks-programmet?
Ja, men det vil kræve lidt arbejde. Først skal du redigere denne fil og lægge den ud på dit biblioteks websted. Dernæst skal du indstille din resolver til at eksportere den elektroniske beholdning i dette format. Endelig skal du sende os webadresserne til disse filer pr. e-mail. Vi vil gennemgå din konfiguration og vende tilbage til dig, så snart vi kan. Husk, at dette er et nyt program, og det kan tage os flere uger at gennemgå den.
- Kan I vise min linkresolverknap i stedet for tekstlinket?
Vi kan desværre ikke bruge disse knapper eller andre billeder. Google Scholars brugergrænseflade er tekstorienteret. Tekst indlæses hurtigere og er mere behagelig for folks øjne.
- Hvordan får en bruger, der ikke går på universitetet, kendskab til min biblioteksbeholdning med Google Scholar?
Disse brugere skal konfigurere deres tilknytning i deres egne indstillinger, og derefter er det op til dig, at godkende dem.
- Hvordan behandler I brugergodkendelse?
Det gør vi ikke. Personer, som ikke kommer fra dit netværk, kan vælge dit bibliotek i deres indstillinger. Det er op til dig at godkende dine lånere. Du kan vælge den godkendelsesmekanisme, der fungerer bedst for dig.
- Kan jeg begrænse adgangen til min beholdning og registreringsdata?
Ja. Brug venligst godkendelse, der er baseret på IP-adresser. Din resolver-leverandør har muligvis allerede gjort det for dig.
- Er det nødvendigt at opgive information om den elektroniske beholdning for at deltage i Bibliotekslinks-programmet?
Ja. Vi har bemærket, at brugerne er langt mere tilbøjelige til at benytte links, der fører dem til hele tekstversioner af indholdet.
Tekniske spørgsmål
- Hvad sker der, når jeg konfigurerer min linkresolver for at deltage i Google Scholar?
Konfigurering af din linkresolver giver os adgang til information, som fortæller os, hvordan vi skal oprette link til dig, hvem der skal se dine links, og hvad din elektroniske beholdning består af. Se venligst spørgsmål 4 i forrige afsnit for at få yderligere detaljer om, hvordan disse oplysninger gives til os. Vi opdaterer disse oplysninger med mellemrum for at holde vores system opdateret.
- Hvorfor skal i bruge IP-adresseområder for vores lånere?
Vi har brug for IP-adresseområder, så dine link automatisk vises til folk, der åbner Google Scholar fra disse netværk. Andre lånere – f.eks. andre end universitetsstuderende – skal konfigurere deres tilknytning i deres egne indstillinger.
Vi opfordrer dig kraftigt til at give os dine låneres IP-adresseområder. Mange gode tjenester bliver ikke benyttet, fordi folk ikke konfigurerer deres indstillinger til at bruge dem.
- Hvordan gør jeg adgangen mere enkel for andre end universitetsstuderende, og fakulteter, som ikke bruger vores skoles netværk?
Der er ikke noget enkelt svar, men her er et par forslag:
- Kontroller, at bibliotekets proxyserver fungerer for scholar.google.com, og at din proxyadresse er inden for et bestemt IP-område. Brugere, der benytter din proxyserver, vil derefter automatisk se linkene til din elektroniske beholdning i Google Scholar-søgeresultaterne.
- Brug resolverens indstilling til at videresende uautoriserede brugere gennem din proxyserver (hvis din resolver har denne indstilling).
- Vis godkendelsesinstruktioner til personer, som bruger din linkresolver fra andre områder end universitetet.
- Hvorfor skal I kende vores elektroniske beholdning?
Brugerne er langt mere tilbøjelige til at klikke på links, hvis de forventer at få hele tekstversioner af værket. Vi skal bruge din elektroniske beholdning, så vi kan fremhæve links til hele teksten. Derudover har du mulighed for at bruge en anden etiket til hel tekst og trykt beholdning. Teksten på etiketten er helt op til dig, selvom vi anbefaler at vælge en beskrivende etiket, som f.eks. "BBC komplet tekst" eller BBC eTekst" for en komplet elektronisk tekstversion og en mindre specifik etiket, som f.eks. "BBC-links" til dine andre offline-beholdninger.
- Placerer I vores elektroniske beholdning højere end vores trykte beholdning?
Nej. Google Scholars søgeresultater placeres i forhold til relevans.
- Skal I vide, hvem jeg har licens fra til min beholdning?
Nej. Vi skal kun kende titlerne på tidsskrifterne og udgivelsesdatoerne. Se venligst detaljer i denne xml-fil.
- Deler I vores beholdning eller registreringsdata med andre?
Bestemt ikke.
- Hvis I har vores beholdning, hvorfor skal vi så have en linkresolver?
Google Scholar ved, hvilke tidsskrifter I har, men vi ved ikke, hvem der har leveret dem til jer, eller hvordan brugerne dirigeres til dem. Din linkresolver tager tidskriftsoplysningerne og returnerer den korrekte webadresse for at give dine brugere adgang til artiklen.
- Hvordan kan jeg være sikker på, at brugerne har den bedste oplevelse med min linkresolver?
Følg blot den generelle visdom om brugergrænseflade:
- Undgå popup-annoncer, blinkende billeder, vinduer, der ændrer størrelse, tidsindstillede bomber, lyd osv.
- Hold øje med brudte links, serverfejl, sider, der får browseren til at gå ned osv.
- Opret link direkte til katalogindgangen, ikke til et tomt søgefelt.
- Fortæl brugerne, hvordan de kan blive godkendt, ikke at de ikke har adgang.
Dette er nogle af de brugbare problemer, vi er stødt på med nogle linkresolvere. Vi opfordrer dig til at se nærmere herpå.
|